Solceller
I DN Hillerød følger vi nøje planerne om et nyt, stort solcelleanlæg ved hhv. Gørløse og Nr. Herlev. Planlægningen er i gang i Hillerød kommune, og vi venter stadig på en såkaldt startredegørelse, som er første trin i planlægningen. Vi vil tage stilling til projektet, når der er kommet mere konkrete oplysninger.
For at være på forkant har vi i januar haft et møde med projektudviklerne, European Energy, hvor vi har fremført vores ønsker og ideer til fremme af den biologiske mangfoldighed og muligheder for at genoprette natur på de mange m2landbrugsareal, hvor anlægget tænkes placeret. Der er mange muligheder for at gøre mere for naturen i forbindelse med sådan et projekt, som skal dække ca. 100 ha landbrugsjord. Der blev taget godt imod vores ønsker og forslag, og i den videre planlægning vil vi holde skarpt øje med projektet.