Offentlighedens adgang til naturen og det åbne land.
Vi bruger ofte vores weekender til at gå en tur i skoven og i lokale naturområder. Ikke mindst har vi
fornøjelse af traveture ad stier i det åbne land. Her oplever vi landskabet, spotter fugle og oplever
årstidernes vekslen. Desværre er mulighederne for disse ture blevet færre i takt med, at markveje er
blevet sløjfet. Ofte fordi marker er slået sammen for at smidiggøre markarbejdet. Et eksempel kan
ses på disse kort over et område lige nord for Nr. Herlev. De tre kort viser samme område i 2016,
1954 og som historisk kort, formentlig fra sidst i 1800-tallet. Det er ikke svært at se, hvorledes
markvejene gradvis er blevet færre. På kortet fra 2016 er det særlig tydeligt.

.

 

Kort ca 1800-1900 ( Skærmdump fra Miljøportalen )

Kort 1954 ( Skærmdump fra Miljøportalen )

Kort 2016 ( Skærmdump fra Miljøportalen ).

Ønsker du at gå i dybden og undersøge kortmaterialet kan du benytte dette link til Danmarks Miljøportal

Virker linket ikke kan du se et større skærmdump af de 3 billeder i dette dokument

Det er ikke forbudt at nedlægge en markvej, f.eks. ved overpløjning. Det skal dog anmeldes til kommunen, som herefter har 4 uger til at behandle anmeldelsen. Reagerer kommune ikke inden da, kan vejen lovligt fjernes. Veje fjernes desværre ofte upåagtet uden anmeldelse. Derfor er det vigtigt, at brugere af disse markveje anmelder alle indgreb, de bemærker til kommunen, tlf. 72320000 eller til Danmarks Naturfredningsforening hillerod@dn.dk. Herved kan det afklares, om sagen er anmeldt. Yderligere information kan fås på friluftsrådet s hjemmeside.

Spærret adgang til det åbne land

Det sker nu og da, at mindre veje i det åbne land afspærres for at hindre friluftsfolk i at benytte vejen. Ejeren føler sig måske generet i sit privatliv, hvis vejen går for tæt på beboelsen. Der er imidlertid ret strikse regler for at spærre adgangen. Afspærring accepteres sjældent, dog kan det ske, hvis benyttelsen i særlig grad generer privatlivets fred, og her skal i særlig grad forstås bogstaveligt. En vej kan også nedlægges, hvis færdsel generer den erhvervsmæssige udnyttelse, og det er ejerens opgave at dokumentere dette. For yderligere information kan henviser til DN´s hjemmeside.

Opleves en spærring, enten fysisk eller ved skiltning, skal kommunen kontaktes, eller der kan rettes henvendelse til hillerod@dn.dk

 

 

Den østlige del af Hillerød kommune er præget af Grib Skovs sydlige del og Store Dyrehave med de lige, lange jagtveje til brug for kongernes parforce-jagter. I den sydlige del af Esrum Sø er der mindre fredninger med et rigt fulgeliv.

Parforce jagtvejene i Nordsjælland er udpeget som UNESCO verdensarv. 

Den vestlige del er præget af det åbne landbrugsland, som omgiver de større bysamfund Skævinge, Gørløse, Nr. Herlev og Alsønderup/Tulstrup.

Landskabet ved Bendstrup blev fredet for 30 år siden for at sikre udsigten til den vestlige del af Grib Skov. Pøleå løber gennem fredningen og Strødam Engsø og Solbjerg Engsø er anlagt for at rense åen for næringsstoffer.

Pøleåen udløber i den østlige del af Arresø. Syd for udløbet er større fredninger, specielt Lille Lyngby mose, som overvejende består af afgræssede enge med en artsrig flora omfattende ca. 350 forskellige arter.

 

I landbrugslandskabet syd for Skævinge ligger Strø Bjerge, som er en af Sjællands største åse. Den fredede del af åsen danner et højt massiv i forhold til det omgivende flade landbrugsland.

Skriv eller ring til et af bestyrelsens medlemmer hvis du har lyst til at deltage i lokalarbejdet i Danmarks Naturfredningsforening i Hillerød kommune.

En grøftekant er skøn at se på når den blomstrer og anemoner i skovbunden