Klimaforandringer
Vi skal handel nu, før det er for sent.Sådan er det ikke mere ... mange kan sikkert nikke genkendende til mit lille indlæg i avisen
Sådan er det ikke mere
Engang kunne man se vibens leg i luften, høre sanglærkens trillen mod den klare himmel - i det åbne land...
Engang sprang harerne og deres nyfødte lystigt omkring - i det åbne land...
Engang kunne man se flokke af stære og solsorte - i det åbne land...
Engang holdt hvide og sorte storke til på skorstene og byens tage og enge...
Sådan er det ikke mere.
Engang fik man insekter i munden og øjnene, når man cyklede - i det åbne land...
Engang skulle man svinge vinduesviskerne for insekter på bilens rude, når man kørte en tur - i det åbne land...
Sådan er det ikke mere.
Engang havde vi blomstrende enge og markskel med alverdens humlebier og sommerfugle...
Engang var vores fjorde, søer og havet fulde af liv...
Engang var vores drikkevand ikke truet af PFAS og alverdens pesticider...
Engang skulle vi ikke bekymre os om skybrud og tørke...
Sådan er det ikke mere. Sådan må det ikke fortsætte.
Naturen og klimaet har ikke brug for flere kommissioner, udsættelser, rapporter og nøl. Vi kender årsagerne. Der er brug for handling.