Klage over miljøvurdering ifm. lokalplanlægning for Fujifilm

Klage over Miljørapport, Miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommu-neplan 2021 samt af forslag til lokalplan 471 for Fujifilm Diosynth Biotechnologies. Udarbej-det af Hillerød Kommune.

DN Hillerød finder ikke, at det af Hillerød Kommune udarbejdede materiale, er lovmedholdeligt i forhold til ”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, BEK nr. 449 af 11/04/2019” §8 stk. 3, idet lokalplanen vil medføre en ukompenseret merforurening af Roskilde Fjord.

Miljørapporten er ikke lovmedholdeligt i forhold til Habitatdirektivet.

Redegørelse for sagen
I Miljørapporten s. 26 skriver Hillerød Kommune: ”Det vurderes kumulativt, at udvidelsen hos FDBD og byudviklingsområdet Favrholm ikke medfører en merbelastning af Roskilde Fjord og dermed ikke vil forringe vandområdets tilstand eller forhindre målopfyldelse. Baggrunden for denne vurdering er, at regnvandet, inden udledning til Havelse Å, renses jf. BAT. Dette medfører en renseeffekt på kvælstof på 40 % og derved en forventet udløbskoncentration fra bassinerne på 1,2 mg N/l. Det er koncentrationen af kvælstof, der har betydning for kvalitetselementerne og deres støtteparametre, som ålegræs. Data fra DCE-rapport om landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit har opgjort en vandføringsvægtet koncentration af kvælstof til Roskilde Fjord (mg N/l). I 2011 var denne beregnet til 3,28 mg N/l. Koncentrationen af det udledte vand er derved væsentlig lavere end det øvrige overfladevand, der løber til Roskilde Fjord. I 2011 var denne beregnet til 3,28 mg N/l. I vandløb med et mindre opdyrket areal i oplandet (10 %, Fønstrup bæk) ses det, at baggrundskoncentrationen for kvælstof varierer mellem 1,2 mg N/l og. 2,0 mg N/l i årene fra 1990 til 2018.”

I DN Hillerøds høringssvar skriver vi: ”Det er ikke relevant at se på koncentrationer af kvælstof og fosfor. Derimod er det relevant at se på totale udledte mængder af kvælstof og fosfor, jf. Vandområdeplaner 2015-2021.

Spørgsmål 12: Er Hillerød Kommune enig med DN i dette synspunkt? ”

I ”Hvidbog Lokalplan nr. 471 Hillerød Kommune Lokalplan 471, kommuneplantillæg 1 samt tilhørende miljørapport”, svarer Hillerød Kommune således: ”Spørgsmål 12: Udledning af den samlede udledte mængde af næringsstoffer skal medtages i vurderingen. Vurderingen bør bygge på den koncentration vandet forventes udledt med, den forventede koncentration ved de eksisterende forhold og forhold omkring anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT). Det er forvaltningens vurderingen at det allerede fremgår af miljørapporten.”

DN Hillerød mener at dette ikke er lovmedholdeligt, idet der i ” Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, fra juli 2017, Miljøstyrelsen.” s. 47 står: ”Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen af et kystvandområde om-fattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyldelse i anden planperiode eller bidrage til at sikre målopfyldelse i tredje planperiode. § 8, stk. 3 indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen, når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en ringere tilstand eller et højere belastningsniveau end forudsat med fastlæggelsen af indsatsprogrammerne.”

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
I Miljørapporten s. 33 skriver Hillerød Kommune: ”Såfremt der skeles til mængden af kvælstof, der udledes, er den beregnet til 46 kg. Den mængde vurderes at være inden for den naturlige variation og udgør desuden mindre end 1 promille af det samlede mål for Roskilde Fjord.” I DN Hillerøds høringssvar skriver vi: ”En merudledning, uanset hvor lille den er, vil hæve alle mængder af kvælstof i den naturlige variation således, at hele niveauet af den årlige variation stiger til skade for miljøet.

Spørgsmål 13: Er Hillerød Kommune enig med DN i dette synspunkt? ”

I ”Hvidbog Lokalplan nr. 471 Hillerød Kommune Lokalplan 471, kommuneplantillæg 1 samt tilhørende miljørapport”, svare Hillerød Kommune således: ”Spørgsmål 13: De beregnede 46 kg N/år er beregnet ud fra standardtal. Både ved de faktiske forhold og i 0-scenariet vil regnvandet ledes til Havelse Å-systemet og Roskilde Fjord. I det regnvand er der en ukendt koncentration af kvælstof. Den samlede mængde er ikke opgjort i miljørapporten, men der er i stedet for sammenlignet koncentrationer.

Ved brug af våde regnvandsbassiner kan der forventes en udløbskoncentration på 1,2 mg N/l. For oplande med få opdyrkede arealer kan der forventes en koncentration på 1,2 mg N/L, som beskrevet i miljørapporten.
Den planlagte udledning forventes at være ca. 46 kg N/år. Med ovenstående koncentrationer er der en forventning om, at den faktiske udledning ikke lægger langt fra.

Roskilde Fjord er i “ringe økologisk tilstand”.

Det er forvaltningens vurdering på nuværende grundlag, at udledningen af regnvand efter rensning i et vådt bassin (BAT), ikke vil medføre en forringelse af Roskilde Fjord (påvirkning til miljøkvalitetsparametrene) eller være til hinder for opfyldelse af det fastlagte miljømål.”

DN-Hillerød mener at dette ikke er lovmedholdeligt, idet der i ” Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, fra juli 2017, Miljøstyrelsen.” s. 43 står: ”Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af nye tilladelser, der medfører en yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat opnået i anden (2015-2021) eller tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksempel, at indsatsprogrammets foranstaltninger for anden planperiode forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter for vandforekomster således, at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere tilstand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.”

En ukompenseret merudledning vil derfor være til hinder for opfyldelse af det fastlagte miljømål og derfor ikke lovmedholdelig.

Miljørapporten er ikke lovmedholdeligt i forhold til Habitatdirektivet
DN Hillerød mener at Miljørapporten accepterer en merudledning af kvælstof til Nature 2000-områ-det, Roskilde Fjord. Dette er i strid med EF-domstolen sag C-127/02 af 7. september 2004 (”Hjerte-muslingedommen”)

Natur- og Miljøklagenævnet har tidligere udtalt: ”Det følger af muslingedommen, at der på grundlag af forsigtighedsprincippet for alle projekter først skal ske en screening af, om det kan udelukkes, at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Hvis en sådan virkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, og projektet ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for lokalitetens forvaltning, skal der foretages en (nærmere undersøgelse og) vurdering. Vurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som kan påvirke den udpegede lokalitet, og virkningen skal bedømmes på grundlag af ”den bedste videnskabelige viden på området”. Herefter kan en tilladelse kun meddeles, såfremt den kompetente myndighed ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslå, at projektet ikke har skadelige virkninger på lokaliteten”.

DN Hillerød er helt på linje med tidl. NMKN i tolkningen af muslingedommens konsekvenser og mener derfor ikke at Hillerød Kommune overholder gældende lovgivning på Natura 2000-området.

Det videnskabeligt synspunkt der ”uden rimelig tvivl” kan fastslå, at ”en hver merforurening er til skade for fjordens økologiske tilstand” findes i Markager et al, (2010) (Effekter af øgede kvælstof-tilførsler på miljøet i danske fjorde. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 54. Faglig rapport fra DMU. http://www.dmu.dk/Pub/FR787.pdf) anfører: ”Konklusionen på analyserne i denne rapport er, at enhver stigning i kvælstoftilførslen til et fjordområde vil påvirke systemet i negativ retning og fjerne systemet fra målet om god økologisk tilstand. Dette er uanset, om det konkret er muligt at eftervise effekten med målinger for det pågældende område.” ”Den afgørende effekt på miljøet af at forøge kvælstoftilførslerne er, at man fjerner sig fra målet om at opnå god økologisk tilstand.”

DN Hillerød må derfor konkludere, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt, uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet i sin nuværende form har en skadelige virkning på Roskilde Fjord.

Derfor er projektet i strid med Habitatdirektivet.

Sammenligningsgrundlag
DN Hillerød ønsker, at Miljø- og Fødevareklagenævnet tager stilling til sammenligningsgrundlaget når der udarbejdes miljørapporter, i dette tilfælde sammenligningsgrundlag for ”Produktionsudvidelse DSM2 For: FUJIFILM Diosynth Biotechnologies” i Hillerød Kommunes miljørapport.

I Miljørapporten s. 17 står der: ”2.2.9.Vandområdeplaner. Vandområdeplanerne er statens samlede plan for at forbedre det danske vandmiljø. Planerne skal være med til at sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Favrholm Sø, Havelse Å og Roskilde Fjord er alle målsat og beliggende i vandområdedistrikt Sjælland og ligger alle indenfor hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Som udgangspunkt forventes det, at vandplanlægningen som minimum sikrer den eksisterende naturtilstand og dermed hindrer en til-standsforringelse.”

I DN Hillerøds høringssvar skriver vi: ”Kravet er således, at der skal sammenlignes med de nuværende forhold, idet ”vandplanlægningen som minimum sikrer den eksisterende naturtilstand” og ikke 0-alternativet / reference-situationen, som der argumenteres for side 36.

Spørgsmål 11: Er Hillerød Kommune enig med DN i dette synspunkt? ”

I ”Hvidbog Lokalplan nr. 471 Hillerød Kommune Lokalplan 471, kommuneplantillæg 1 samt tilhørende miljørapport”, svarer Hillerød Kommune således: ”Spørgsmål 11: Hillerød Kommune er delvist enige med DN. Ved vurderingen af udledningens påvirkning på vandområdeplanernes målsætninger, skal der, som DN angiver, vurderes op imod den eksisterende naturtilstand og sikres at der ikke sker en tilstandsforringelse ift. denne. Dette vil skulle tages i betragtning ifm. En senere miljøkonsekvensrapport for renseanlægget.
For miljøvurderinger af planer vurderer forvaltningen dog, at vurderingerne skal foretages op imod 0- scenariet/referencescenariet (som defineret i rapporten, hvor der sker en udvidelse inden for den eksisterende lokalplan), og ikke den nuværende miljøstatus (miljøforholdene som de er i dag). Af miljøvurderingslovens bilag 4, der fastlægger kravet til indholdet af en miljørapport, fremgår det, at den skal indeholde oplysninger om den sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennem-føres. Forvaltningen vurderer derfor, at det er rimeligt at vurdere op imod 0-scenariet, men bemærker at der også løbende henvises til den nuværende miljøstatus, bl.a. i tabel 3 om vandforbrug og tabel 4 om PE-belastninger.”

DN Hillerød mener: Det er rigtigt at der i ”Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” Bilag 4 står: ”b) de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen eller programmet ikke gennemføres”

Hvis man kun forholder sig til Bilag 4b), skal der sammenlignes med er 0-scenariet/referencescenariet, men i Bilag 4d og e står der: ”d) ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØFe) de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlems-statsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn”
Her skal man forholde sig til direktiver, love og planer, hvor sammenligningsgrundlaget, ligesom i Vandområdeplanerne, er den ”eksisterende naturstilstand”.

Det er derfor ikke klart, hvilket sammenligningsgrundlag der er retvisende.

På denne baggrund anmoder DN Hillerød Miljø- og Fødevareklagenævnet om at tage stilling til, om det er 0-scenariet/referencescenariet eller den ”eksisterende naturstilstand” der skal sammenlignes med, når der udarbejdes en miljørapport.

Tidligere etableret regnvandsudløb fra forsinkelsesbassiner
Hillerød kommune har i sin hidtidige praksis henvist til, at regnvandsudløb fra forsinkelsesbassiner regnes for renset efter BAT og på den baggrund ikke iværksat kompenserende foranstaltninger jf. §8 st. 3. På baggrund af denne klage vil DN Hillerød gerne have, at Hillerød Kommune pålægges at tilvejebringe en oversigt og opgørelse af alle de udløb, der falder indenfor bestemmelserne i

”Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” §8 stk. 3., og pålægges at etablere kompenserende foranstaltninger i planperioden 2021 – 2027.

Venlig hilsen
Ulrik Ravnborg, DN-Hillerød
Jørgen Nielsen, Formand for DN-Hillerød
Therese Nissen, Natur- og Miljøpolitiske rådgiver, DN Sekretariat